KH TRADE blev grundlagt den 1. februar 1999 af Ken Larsen og Henrik Odér. De havde begge arbejdet hos JH Koch i mere end 10 år, inden virksomheden lukkede. Med den erfaring og brancheindsigt besluttede Ken og Henrik at starte for sig selv. Resultatet blev KH TRADE, som gennem årene har specialiseret sig i løsninger til døre og vinduer.
25-års jubilæum
Den 1. februar 2024 fejrede KH TRADE 25-års jubilæum. Virksomheden har siden begyndelsen været dedikeret til at levere pålidelige produkter og service, og det er fortsat åbne ambitioner, at døre og vinduer skal lukkes med kvalitetsgreb fra blandt andre HOPPE.
En ydmyg begyndelse
I de første uger af februar 1999 blev klaret fra Henrik & Camillas lejlighed på Amager. Her blev computerudstyr og faxmaskine anskaffet for at sikre kommunikationen med kunder og leverandører. Den første store leverance fra HOPPE ankom i tre paller, og for at få plads til varerne blev der hurtigt lejet et lagerhotel hos Haugsted Spedition.
KH TRADE’s logo blev helt tilbage i 1999 tegnet af Jette Larsen, og det har fulgt virksomheden siden.
Allerede efter at få uger kom den første faktura i C5 Light-økonomisystemet – en levering af HOPPE 013 (London vinduesgreb) til Idealcombi A/S.
I marts 1999 flyttede kontoret til Kvistgaard, og i november 2000 videre til Dronningens Tværgade i København, hvor der var bedre plads og en mere central placering for møder med leverandører og kunder.
Gennem de første år blev HOPPE, Stadur, Renson og BKV suppleret af Simonswerk, Heicko og Nemef. KH TRADE trådte også ind på gør-det-selv-markedet, da BAUHAUS valgte at føre vores sortiment i alle sine butikker. Samtidig blev der udviklet flere præsentationssystemer i både Danmark og Sverige.
Camilla varetog bogholderiet ved siden af sit andet job, mens Henrik besøgte vinduesproducenter, typehusfirmaer, kroer og hoteller over hele landet. Ken opbyggede de ene præsentationssystem efter det andet, og tusindvis af kilometer blev tilbagelagt for at møde kundens ansigt til ansigt.
Gennem alle 25 år har KH TRADE haft kundernes behov som førsteprioritet. Vi har altid stræbt efter at levere individuelle løsninger og en personlig service.
Vi takker alle kunder og samarbejdspartnere for den store opbakning og ser frem til fortsat at kunne levere kvalitetsprodukter og rådgivning – også i de næste mange år.
I 2004 skiftede KH TRADE til et nyt økonomisystem for at håndtere lagerlokationer, EDI-ordrer og styklister. Det var også her, samarbejdet med XL-BYG begyndte. Ken og Henrik befandt sig ofte på det lokale posthus i Dronningens Tværgade med en sækkevogn som ”firmavogn”, når der skulle sendes småpakker til kunderne.
I februar 2005 flyttede KH TRADE til Jernholmen i Hvidovre, hvor lageret allerede var placeret hos Haugsted Spedition. Her fik lagerchef og logistikafdeling en vigtig rolle i at pakke ordrer og udskrive fragtbreve. Da Haugsted blev solgt til Dachser, og senere til DSV, måtte der justeres lagerforhold løbende frem til 2010.
I maj 2009 flyttede KH TRADE fra Hvidovre til Agenavej i Greve. Her begyndte vi at opbygge et større eget lager for at servicere kunderne endnu bedre. Den første timelønnede lagermedarbejder, Claus, blev ansat, senere afløst af Jan. I 2012 kom agenturet for Winkhaus til, mens samarbejdet med Stadur ophørte, da det ikke længere matchede begge parters behov.
I disse år var Ken og Henrik ofte på besøg hos leverandører, herunder HOPPEs fabrikker i Italien og Tyskland. KH TRADE udviklede tætte relationer til de nordiske HOPPE-partnere Beslagskonsult AB, Boyesen & Munthe AS og Scancerco Oy. Der afholdes stadig jævnligt nordiske møder for at dele erfaringer og udvikle nye idéer.
TAK til alle vores samarbejdspartnere og vores leverandører for altid at tage godt imod os
Den Hvide By – Køge
I 2013, 14 år efter grundlæggelsen, flyttede KH TRADE til Den Hvide By i Køge – en placering, hvor vi fortsat er etableret i dag. Med flytningen opnåede vi et større lager og en central administration, hvilket gjorde det muligt for os at overtage alle lageraktiviteter internt og dermed afslutte samarbejdet med eksterne lagerhoteller.
Denne udvidelse lagde også fundamentet for, at vi for første gang kunne afholde HOPPE Nordic Meetings i vores lokaler. Siden da har vi afholdt adskillige nordiske møder med vores samarbejdspartnere og leverandører, hvor både de lokale restauranter, Køge Marina og Køge har gjort stort indtryk på vores nordiske venner og branchekolleger.
I 2014 udvidede vi vores team med ansættelsen af Andreas, den første medarbejder udover Camilla på kontoret. Andreas nåede at fejrer sit 10-års jubilæum hos os inden han fandt andre græsgange. Siden hans ansættelse er teamet vokset, idet vi både har bydt nye talenter velkommen og sagt farvel til andre undervejs.
Det samme år styrkede vi vores agentur for Winkhaus med tiltrædelsen af John Bryde Jørgensen, og vi udvidede samtidig vores leverandørportefølje med Roto. Året efter blev Lars Bo Hansen en del af Renson-teamet, hvilket yderligere forstærkede vores position.
I 2015 blev vores første handelselev, Nicklas, ansat – et skridt, der fremhævede vores engagement i at udvikle nye talenter. Samtidig skiftede vi fra tilknytning til HOPPE Schweiz til HOPPE Tyskland, hvilket markerede en ny fase i vores samarbejde med HOPPE. Heraf fulgte en naturlig afsked med Hr. Andrea Fonto og en varm velkomst til Hr. Rainer Schratz.
I 2018 trådte Chris ind i virksomheden som handels- og logistik-elev, og han blev hurtigt en hurtig del af teamet. Først i 2023 måtte vi tage afsked med ham, da han valgte at følge nye udfordringer. I hele perioden har vores pakkeopgaver vokset betydeligt, og vi har nydt godt af den støtte, vi har modtaget fra både junior- og seniormedarbejdere – blandt andre Harald, Signe, Miklas, Noah, Anders, Michala, Jasmin, Simon og Celina.
Vi ønsker at rette en stor tak til alle vores medarbejdere , både nuværende og tidligere, for deres fantastiske indsats og engagement, som har været med til at understøtte de værdier, KH TRADE er bygget på.
Et Skifte i 2018 – En ny æra for KH TRADE
Året 2018 markerede en afgørende forandring for KH TRADE. Det var i dette år, at Henrik Odér, købte Kens andel, og virksomheden blev omdannet til en enkelmandsvirksomhed. Ken fortsatte hos os indtil midten af 2019, hvorefter han gik på velfortjent pension.
Der blev afholdt en afskedsfest på Vallø Slotskro, hvor gamle venner og kollegaer samledes for at fejre Kens arbejdsliv og den betydningsfulde indsats, han har ydet gennem årene. Dette var en passende og mindeværdig afsked, som fortsatte den stolte tradition, vi tidligere har haft fra tiden hos JH Koch.
I 2018 udvidede vi også vores team med ansættelsen af Dana som handelselev, og samme år blev Peter en del af vores stab – en medarbejder, vi stadig i dag er glade for at have med ombord.
De efterfølgende år bød på forandringer, da Dana forlod os, og to nye dygtige handelselever, Helena og Rasmus, sluttede sig til teamet. Denne periode var præget af udfordringerne, som Corona-pandemien medførte – rejser blev aflyst, og flere af vores leverandørers fabrikker måtte lukke ned eller operere med nedsat produktion. Trods disse udfordringer lykkedes det os gennem kreativitet og et tæt samarbejde med både ansatte, kunder og leverandører at finde løsninger.
Tak til alle for den tålmodighed og støtte, der blev ydet i denne udfordrende tid.
I 2021 begyndte verden stille og roligt at åbne op igen efter et par ekstraordinære år. Den fysiske kontakt til både kunder og leverandører havde sat sine spor, og vi så frem til at genoptage de personlige møder, omverdenen havde forandret sig.
Internt oplevede vi også betydelige forandringer. Vores nordiske chef for HOPPE, Raimo Yliranta, påtog sig nye udfordringer i HOPPE-regi. Vi har altid været taknemmelig for hans store indsats som markedschef for HOPPE Nordic, hvor han omsatte vores idéer til konkrete produkter og bidrog til markedets udvikling. Vi har nu Raimo Rasanen ved roret, som fortsætter den gode udvikling i Norden.
I 2022 bød vi Manfred velkommen som handelslev – han er heldigvis nu eter han er udlært blevet en fast del af vores team.
I den “nye” verden har vi aktivt taget del i nye initiativtagere. Vi har deltaget i skoling hos Renson, besøgte Renson’s NOA Outdoor Living, har genoptaget de nordiske møder og har besøgt andre leverandører. Hele virksomheden var med, da vi besøgte vores samarbejdspartnere hos Beslagskonsult AB, hvilket styrkede vores nordiske netværk yderligere.
Siden 2022 har vi haft den store ære at blive WindowMaster-distributør, og i 2023 valgte ARLU og FritsJurgens os som deres partner på det danske marked – en anerkendelse, vi er meget stolte af.
Vi er desuden glade for at have fået endnu en Peter med i holdet som vores lagerchef, en rolle han siden sin tiltrædelse allerede har fyldt med energi og professionalisme.
Siden vores 25 års jubilæum, har vi fået en ny dygtig handelselev i William.