SALGSKONSULENT – der ønsker attraktiv karriereudvikling
Kommer du med energien, lysten og talentet, så har vi mulighederne!
Vi mangler nemlig en ganske særlig kollega, der kan blive en del af vores team.
Vores mange gode B2B kunder skal fortsat have den bedst mulige service, samtidigt med at vi søger vækst igennem tilgang af nye kunder og med et fortsat voksende sortiment.
Du vil i sparring med ledelsen kunne præge din egen hverdag og definere en retning for dine arbejdsopgaver. Har du lysten og evnerne så er der mange muligheder.
Vi forestiller os at du har en baggrund, teknisk og faglig formåen der gør dig sikker i at
- Styre salget fremfor at lade dig styre
- Introducere nye produkter (GTM)
- Tage ansvar i medarbejdergruppen
- Tilrettelægge din hverdag så den er udfordrende, men realistisk.
- Følge op, rapportere, evaluere og implementere CRM system
- Lave opsøgende salg og skabe nye relationer (Kanvas)
- Udføre Account Scoring ift. kundebesøg
- Bruge dine styrker, engagement og drive til at bidrage til at vi når i mål
- Udvikle og pleje vores samhandel med de førende byggemarkedskæder
Vi møder vores kunder med faglighed, tillid og godt humør, både på skrift, over telefonen og ansigt til ansigt.
Du vil blive grundigt introduceret til vores produkter via intern ”træning” og ved hjælp fra vores leverandører. Du skal have let ved at tilegne dig ny viden som du kan videreformidle til vores kunder.
Vi forventer at du er flydende i dansk skrift og tale og at engelsk er på forhandlingsniveau.
Praktiske oplysninger:
Arbejdssted: Den Hvide By, Theilgaards Alle 3A, 4600 Køge
Ansøgningsfrist: ansøgninger ses løbende.
Starttidspunkt: Snarest
Arbejdsdagen: mandag til torsdag 7-15 og fredag 7-14.30
Send din ansøgning, cv samt referencer på mail til
Camilla Ørum Odér camilla@kh-trade.dk
Vi indkalder til samtaler løbende.
KH TRADE A/S er agent, partner og ambassadør for nogle af de stærkeste producenter i byggebranchen. Alle udmærker de sig ved at levere en meget høj kvalitet og bringe mange innovative løsninger på markedet.
Igennem 25 år har vi været en vigtig partner for de største producenter i vindues- og dørindustrien og leverandør til professionelle byggemarkeder og projekter landet over.
Det forpligter og vi tager imod nye ønsker og krav fra vores kunder som en tillidserklæring.